Om Gymnasieforlaget
Vi grundlagde Gymnasieforlaget i 2024, fordi vi mente, at markedet manglede et forlag, der kunne producere lærebøger i høj kvalitet til lav pris og med rimelig betaling til forfatterne.
Vores forretningskoncept er, at alle, der medvirker i en produktion, er honoraraflønnede. Også tegnere, grafikere og redaktører. Og at forfatterne selv stiller garanti for trykkeomkostninger, der dog ikke er ret store i dag. På den måde er forlagets risiko lav, og vi kan arbejde med kontrakter, hvor ca. 60 % af omsætningen går til honorarer. Men altså af en meget lavere pris end konkurrenternes!
Vi har kontakt til enormt dygtige unge tegnere i kraft af Viborg Gymnasiums samarbejde med The Animation Workshop. Dette kan styrke den grafiske kvalitet af vores bøger.
Gymnasieforlaget ledes af to gymnasielærere fra Viborg Gymnasium:
– Astrid Leick Siegumfeldt
– Kim Bruun
Kim: Jeg har været gymnasielærer siden 1988 i først Viby, siden Holstebro, Lemvig, Brussel, Aars og Viborg og har mere end 10 titler af undervisningsbøger bag mig i mine fag: Biologi, kemi og bioteknologi. Jeg er optaget af at skabe noget med kvalitet i samarbejde med dygtige mennesker. Og jeg trives bedst, når mine fag spiller sammen. Med hinanden eller med andre fag. Privat bor jeg på en bondegård med min kone, hund og høns.
Astrid: Jeg har været gymnasielærer siden 2008, først i Hobro og siden i Viborg. NF i HF er min første udgivelse, og jeg har nydt at samarbejde med dygtige kolleger. Privat bor jeg med min mand og to døtre.
Har du spørgsmål eller kommentarer kan du skriv til os på info@gymnasieforlaget.dk
ISBN-forlagsnummer: 85224

